FashionTech indtager Uddannelses- og Forskningsministeriet i Bredgade på Kulturnatten.

Aarhus Walks on Water (AWOW) og innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster viser FashionTech og film fra det spektakulære Aarhus Walks on Water Fashion Show & Talent Award 2017 i Uddannelses og Forskningsministeriet, Bredgade 40.

I tidsrummet 20-22 vil modeller fra Unique Models præsentere kreationer af FashionTech designerne Tiia Jaakkola, Gaby Gosztola, Myroslava Vethoka og Manoli Ly, som alle deltog med deres kreationer på AWOW i september.

Kreationerne blev skabt til Aarhus Walks on Water i et samarbejde med regionale virksomheder. Designerne deltog i en åben konkurrence i foråret og viste deres fashiontech kreationer på en spektakulær flydende catwalk i Aarhus havnebassin ved DOKK1.

Designerne er til stede i Uddannelses og Forskningsministeriet i aften og der vil også være mulighed for at spørge ind til de mere tekniske elementer bagom kreationerne.

Der vil samtidig blive vist dokumentarfilm fra Aarhus Walks on Water Fashion Show & Talent Award 2017, hvor vi også følger processen backstage op til showet.

Aarhus Walks on Water et et samarbejde mellem Aarhus Universitet, VIA University College, HSF og this.Festival ved Filmbyen/Interactive.Denmark.

Projektet støttes af Region Midtjylland og European Capital of Culture Aarhus 2017.

 

For yderligere information venligst kontakt Aarhus Walks on Water

Projektejer Marianne Huang, Aarhus Universitet M: 5137 1208

Projektleder Lene Elsner, Aarhus Universitet M: 2118 6224